Befri dine følelser
Artikel til magasinet Liv & Sjæl August 2000

Kender du det, følelsen af at noget rumsterer indeni og bare venter på at få lov til at komme frem? Det kan være som en diffus anelse eller en mere klar fornemmelse, noget inden i rører på sig, en længsel, en kalden, en indre vished.
Det begynder måske med en tålmodigt hvisken i baggrunden og svaret tilbage er måske: 'ja, ja jeg ved det godt, bare ikke lige nu'. Som tiden går intensiveres denne hvisken til en uomgåelig og insisterende nu-er-det-altså-nu! fornemmelse.
Det kan begejstre os og vække vores nysgerrighed, 'Wauw, her sker noget nyt, gad vide hvor det fører mig hen!', eller gøre os rastløse, urolige eller endda umådelig trætte. For det, der kaldes på, er forandring. Og kun gennem tvivl og mistillid kan status kvo opretholdes. Vi vil og vi vil alligevel ikke.
Kender du oplevelsen af at have slået automatpiloten til og betragte livet fra distancen. Som om det ikke helt har noget med dig at gøre, men er noget som 'bare sker' !? Hvor meget bliver taget for givet uden yderligere engagement ? - Og pludselig sker det, effekten af det gentagende mantra 'Nu er det altså nu' er trængt igennem. Automatpiloten kobles fra, og rejsen begynder med dig selv i førersædet.

At lytte til følelser
Allerførst må vi sige ja til de følelser, der i første omgang gjorde, at vi slog automatpiloten til. Hvad var det, der skabte denne distance mellem os selv og livet, denne fremmdgørelse?
Mange af os har allerede på et tidligt tidspunkt lært at afskære os fra vores naturlige kraft og egentlige potentiale. Vi har lært at kontrollere vores følelser, vores stemme og individuelle udtryk ved at lægge bånd på os selv, og derved hæmme et mere frit og autentisk udtryk. Vi lærer tidligt at filtrere fra og gemme væk. Måske har beskeden fra omgivelserne været, at følelser ofte er besværlige og helst skal overstås eller undertrykkes. Nogle følelser er det I orden at give udtryk for, andre bliver censureret så hurtigt, at de slet ikke når at dukke op til bevidtshedens overflade.

Det kreative udtryk
At give følelserne plads og virkelig psykisk ånde igennem, ind i kroppen, ind i dansen, bevægelsen, stemmen og ind i et urhav af kreative udtryksformer, kan give en utrolig oplevelse af frihed og glæde, og åbne for et stort resevoir af kreativ energi og livskraft.
Det gør os endnu mere levende, endnu modigere og følelserne begynder at stå til rådighed som et mere lysende og vibrende navigationsinstrument på den videre rejse.

Ud af boksen
Det kan være en ganske stærk oplevelse at være nærværende, virkelig at være tilstede. Det forpligter, for du ser det du ser, og du forholder dig endda til det. Ikke fra intellektets tronende højde, men gennem indlevelse, følelse og intuition.
Intellektet kan i den sammenhæng ikke bidrage meget, da vi ofte bruger det som et af de stærkeste våben til at forblive fraværende i vores kontakt med andre, os selv og livet. Det opfatter livet som en serie af systembokse med fine etiketter, der pænt beskriver indholdet, så nærmere eftersyn ikke er nødvendigt. Boksene har, med deres klare regler for hvad du er og ikke er, hvad du må og ikke må, til hensigt at holde livets uforudsigelighed på afstand. Gennem selvindsigt og kreativt udtryk er det muligt at springe ud af boksene. Ind i storslåede landskaber hvor intellektet har sluppet sin mentale kontrol som den altdominerende rejseleder og accepteret sin plads på rejseholdet som et tjenende redskab.
En indre udviklingsrejse er en kreativ skabende proces. Den kan opleves, leves og gennem erfaring blive erkendelse, indsigt og visdom.
Kreativitet er en naturlig tilstand af væren og tilgængelig for os alle. Det er kilden der forbinder os med vores inderste væsen. Det er stilheden, legen, latteren, sanseligheden og glæden. Intuitionen, fantasien og visionerne. Det er den indre kraft, der holder os i bevægelse og forandring. Vores sjæls sang, der skaber vort liv og opfylder vor længsel.
Jeg er dybt overbevidst om at vi alle rummer en sådan længsel, ligemeget hvem, hvad eller hvor vi er i livet, en lænsel efter at leve fuldt og helt, leve vores kvaliteter og det vi er her for at give og skabe. En længsel efter at forbinder os med hinanden og eksistensen.

Den skabende kraft
Vi er alle fulde af skabende kræfter. Igen og igen oplever jeg kursister og elever når de magiske øjeblike indtræder - når sindets kontrol slipper og det dybereliggende livspotentiale får lov at komme til udtryk. Så levende, så livsbekræftende og fulde af skønhed. Når det lykkedes helt at være i energien af et udtryk, eksempelvis gennem en dramatisk karakter, gennem dans, performance eller stemmens kraft, oplever vi at krop og hovede pludselig hænger sammen. Vi rutscher ind i nuet. Nuets intensitet tvinger os til nærvær, her bliver vi levende og udfolder de kræfter der kalder på udtryk. Når de skabende kræfter får lov at komme til udtryk, er vi meget tæt på noget der ligner lykkelighed. I det øjeblik er vi vokset ud over vores begrænsede selvopfattelse, ind i samklang med en større virkelighed.

Hvordan forbedrer vi kontakten til disse skabende kræfter, så det fra at være muligheder, bliver til konkrete anvendelige livs-redskaber. Ja, måske endda snarere en måde at være i livet på?

Der er mange veje og det kan jo være ganske individuelt hvad man har brug for. På Center for Kreativitet og Teater arbejdes der bl.a. med forståelsen af følelsernes nødvendighed, at de ikke kan springes over i en spirituel udviklingsproces. Følelserne får lov gennem stemme, dans, bevægelse, drama, teater, sang m.m. Alt sammen udtryksformer hvor kroppen er sjælens instrument i nuet. Vi lærer at udtrykke følelser som rene energier. F.eks. vrede, som jo kan opleves som en meget personlig følelse, 'det er min vrede og hvis jeg virkelig gav den lov så ville jeg komme til at gøre nogen ondt'. Vi kan opleve den som en'forkert' følelse, den må tøjles, holdes tilbage.Ved at give vreden lov, snare end at skulle overvinde og beherske den, kan den transformeres til livspotentiale. Når det med lidt træning lykkes at give vreden form ind i et kreativt udtryk - har det en dyb healende effekt både på udøveren og de tilstædeværende. Eller f.eks. sårbarhed. Vi kan have en overbevisning om at hvis vi giver udtryk for vores sårbarhed, bliver vi gjort fortræd, grinet af, eller ikke respekteret. Vi kan så lade stemmen synge sig ind i sårbarheden. Stemmen vil lede os bag sindets kontrol og censur, og vi vil komme så dybt ind i oplevelsen, at følelsen bliver større og ikke længere kun sårbarhed, men sårbarhed i sin essens.
Det er ikke længere kun sorgen, men sorg i sin essens, glæde i sin essens, kærlighed i sin essens o.s.v. Vi kan opleve følelser som store universelle energier der står til rådighed, på samme tid som det også er dem der gør os så såre menneskelige.

At være følelsesmæssig bevægelig er en spirituel diciplin. Nogle følelser har jeg identifiseret mig så stærk med at de er blevet til en del af min personlighed, andre har jeg afskrevet og lader andre om at leve ud for mig. Arbejdet med kreative processer lærer os at følelser kan opleves som energier der står til rådighed igennem kroppen, tilstande som jeg kan gå ind og ud af. Vi kan opleve at det er muligt at gå ind i alle følelsestilstande, fra den dybeste sorg til den højste ekstase, opleve dem dybt subjektive og alligevel ikke være identifiseret med dem.
Efterhånden som jeg kender alle følelseslagene i mig selv kan jeg gå ud og ind af en hvilken som helst følelse. Selv de følelser jeg har ladet andre om at leve ud for mig opleves ikke længere truende. Og når jeg til tider befinder mig i et af livets stormomsuste dramaer vil jeg vide : ' ok, det her er et teaterstykke hvor jeg lige nu agerer en af mine yndlings roller.' Og jeg kan da vælge om jeg vil spille dramaet helt ud, og da virkelig give mig lov til det, eller om jeg mod sædvane vil ændre i teksten og træde ud af det. Når der ikke længere er bunden energi i en følelse bliver den et redskab ligesom farverne på en malerpalette. Jeg er ikke længere helt identificeret med følelsen og kan, ligesom maleren bruger farverne til at male sit billede med, mere bevidst bruge følelserne til at skabe mit liv med. Vi begynder at kunne opleve vores personlighed som et instrument. Når vi erkende at vi selv er det instument hvormed vi livet igennem skaber vores kunstværk - at vi endda er selve kunstværket,- etableres en dybere kontakt til Selvet og dermed en dybere kontakt til tilværelsen. Jo mere oplyst det indre landskab bliver, jo mere åbner vi os for vore sjælekvaliteter og opleve at vi er lysende skabende væsner, fulde af ånd og lidenskab, kreativitet - galskab, sårbarhed og humor. Og når vi tør dele denne kreativitet og sårbarhed med hinanden vokser vi i tillid til vores eget lys, til lyset og kærlighed i andre, i tillid til livet.

Udforsk din Stemme
Stemme er et redskab vi altid har med os. Den er tæt forbundet med hvem vi er og rummer som os selv, mange hemmeligheder. Her er en lille øvelse til at gå på opdagelse.
Centrering:
Sid oprejst og behageligt. Luk øjnene og giv dig lov til at synke indad og nedad og lad dit åndedrag blive dybere. Forbind dig med jorden under dig og himlen op over dig. Med din opmærksomhed gå ind i hjertecenteret i midten af brystkassen. Ånd en energibølge direkte ind i brystkassen på indåndingen og ud igen på udåndingen, med en fornemmelse af at dit hjerterum udvider sig og får mere plads med hvert åndedrag. Lad bølgen klinge ud og hvil i hjertet.
Lyt:
Inviter kvaliteten af accept til at være omkring dig/inden i og i dit hjerte lige nu og lyt til lydende omkring dig. Efter nogen tid vend din hørelse indad og lyt til lyden af din egen stemme i stilhed. Lyt med accept.
Lyd:
Med lukket mund begynd nu med en hummelyd i hjertecentret, en lyd som du gradvist lader vokse til du fornemmer at hele brystkassen begynder at vibrerer. Lad lyden vokse uden anstrengelse så du oplever at kunne 'give slip' ind i stemmen. Du vil da kunne opleve at lyden trækker dig forskellige steder hen i kroppen, lad din opmærksomhed følge med.
Når du føler at du har en god dyb kontakt med stemmen vibrerende i din krop, åbner du munden så lyden nu kommer frierer ud i rummet. Lad din stemme få plads og synge og lyde som den vil.Stemmen vil da guide dig rundt de forskellige steder i kroppen, hvor lydvibrationen har mulighed for at rense og ballancerer kroppens energier.
Effekt:
Da halsen er forbundet med thymuskirtlen kan dette have en effekt på flere af kroppens energinevauer. Efter ca.10 - 15 min. lydbad vil du kunne føle dig mere åben, afballanceret og opladet.