Gennem 7 inspirerende dage vil vi lade vores sjæl synge vore liv med fornyet kraft.

 

Sjælens sang er hjertets sang. Det er når du synger med hele kroppen og sætter dit udtryk frit hinsides rigtig og forkert. Det er når du synger uden at lægge bånd på dig selv og gennem din sang genopdager hvem du er.

Gennem lyd og sang kan vi udtrykke og frigøre den indre kraft hvormed vi skaber vore liv.

 

Stemmen kan åbne for et stort reservoir af livskraft, glæde, kreativitet og gennemslagskraft. Den kan forbinde os med nuet og vort inderste væsen, og hjælpe os til at finde indre ro

og en dyb rodfæstet følelse af meningsfuldhed.

 

Din stemme er et kraftfuld, og helt unikt redskab til transformation og udvikling. At finde din stemmes naturlige kraft kan give dig en ægte følelse af selvværd, fred og selvaccept.

 

Nogle af temaerne i løbet af kurset vil være: stemmen i naturen, åndedræt, krop og væren, meditative stemmeøvelser, udtrykssang og følelsesforløsende stemmearbejde, lydhealing, ”voicecentering”, leg, dans, bevægelse, stilhed og nærvær, og oplevelser i naturen.

 

 

 

 

 

 

 

copyright © MediaDirekt.dk -  Rentemestervej 80  2400 København NV.  DK -  tlf. 70 23 23 30 -   scene1@scene1.dk   -  www.scene1.dk