STEMMENS KRAFT
1 årig stemmeterapeutisk kreativ uddannelse.
7 moduler, hver af 4 dage - torsdag til søndag.

Mange af os har på et tidligt tidspunkt i livet lært at afskære os fra vores stemmes naturlige kraft og oprindelige potentiale.

Vi har lært at kontrollere vores følelser, visioner, livsglæde og udtryk ved at båndlægge stemmen og således hæmme det frie, levende og autentiske udtryk.

 

At genopdage sin stemmes kraft er som at genopdage sig selv og kan give en ægte følelse af selvværd, fred og selvaccept.

 

Stemmen er et kraftfuldt og unikt instrument til transformation og udvikling, og den kan vise vej og åbne for et stort reservoir af kreativ energi og livskraft.

 

Den er tæt forbundet med, hvem vi er og rummer lige som os selv mange hemmeligheder og uendelige muligheder. 

 

Gennem stemmen kan vi udvikle kvaliteter som frihed og glæde, tillid, mod, styrke og gennemslagskraft. Fysiske og følelsesmæssige blokeringer, uhensigtsmæssige mønstre og overbevisninger kan gennem stemmens kraft frigøres og opløses.

 

Udover at styrke det personlige udtryk, kan stemmen også bringe os i en dyb centreret, såvel som meditativ tilstand. Den kan åbne for indre kreative rum der kan være til stor inspiration i det daglige, i selvudviklende arbejde, og i arbejdet med andre.

 

  

copyright © MediaDirekt.dk -  Rentemestervej 80  2400 København NV.  DK -  tlf. 70 23 23 30 -   scene1@scene1.dk   -  www.scene1.dk