ART OF FULFILMENT - KREATIVITET OG SELVUDVIKLING
- 1-årigt kreativt forløb -

Metodik: Art of Fulfilment er et oplevelsesorienteret forløb. Pædagogisk lægges vægt på, at du tilegner dig stoffet gennem selvindsigt. Du skal opleve og erfare. Derfor består de pædagogiske virkemidler i høj grad af øvelser, samtaler og refleksion. Redskaberne vi arbejder med er mange. Kreativiteten står i centrum. Kroppen er med i alt hvad vi laver. Det er gennem den vi føler os levende og nærværende. Det er den der bærer vores personlige historie og gennem den vi erfarer.

 

Kropstræning omfatter øvelser der hjælper dig til at være fuldt bevidste om din krop og dens balance, energi, præcision, centrering og koncentration. Åndedrættet er et særligt vigtigt element. Dans, kropsimprovisation, Feldenkreis, Body Mind Centering og Somatisk Træning vil være en del af forløbet. 

Stemmetræning omfatter arbejdet med den frie stemmes kraft. Hvordan vi kan bruge stemmens naturlige ressourcer og give kroppen stemme og stemmen krop. Vi arbejder både med sang og tale.

Scenen Vi bruger scenen som det rum hvor nuet intensiveres, hvor du kan prøve dig selv af, lærer at stå frem og fylde rummet ud og styrke din udstråling, lege med roller, improvisere, undersøge, udforske og flytte grænser. Vi vil også arbejde med “the non-acting acting method”, som er en blid form for scenetræning der afliver sceneskræk og præstationsangst.
Du vil lære at stå på en scene og få dit budskab igennem.

Det kreative udtryk: En række teoretiske og oplevelsesorienterede workshops indgår i de enkelte moduler. Det er f.eks. kreativ visualisering og energitræning. Maling, lyrik, skriveværksted, historiefortælling, improvisation, arbejdet med den personlige biografi og andre kreative fag indgår i undervisningen. Kreative øvelser, individuelle opgaver såvel som gruppeprojekter indgår også.

I det omfang du har behov for det, vil du under forløbet kunne inddrage dine egne projekter og interesseområder.

Du må påregne tid til individuelle hjemmeopgaver imellem modulerne.


 

copyright © MediaDirekt.dk -  Rentemestervej 80  2400 København NV.  DK -  tlf. 70 23 23 30 -   scene1@scene1.dk   -  www.scene1.dk