ART OF FULFILMENT - KREATIVITET OG SELVUDVIKLING
- 1-årigt kreativt forløb - Syv moduler på et år, hver af fire dages varighed

Ny start 2. - 5. septermber 2010

Kurset er åben for alle, uanset baggrund, der ønsker at udvikle sig personligt
og gerne vil tage et kvantespring fremad.
 

Art of Fulfilment er et 1-årigt kreativt forløb der henvender sig til alle der ønsker at udvikle deres kreative udtryk. Vi sætter kroppen, stemmen, kreativiteten og det personlige udtryk i fokus, for at udvikle netop dine kompetencer og dine talenter.

I en travl hverdag, hvor vi som regel er optaget af at udfylde de forskellige roller og gøremål som livet fordre af os, kan vi nogle gange glemme den nære kontakt til os selv og andre; til livets indre puls, til vores egen kreativitet, og til nuets nærvær.

Hvad skete der med legen?
Hvad skete der med selvforglemmelsen, og det at være så opslugt af noget, at tid og sted forsvandt? Hvad skete der med glæden ved at skabe? Og det fortrolige nærvær med os selv?

Når vi tegner, maler, skriver, synger, leger med roller, digter, fortæller historier, spiller musik og komponerer sange, skulpturerer, eller på anden vis fordyber os i en kreativ proces, - det kan også være det at sidde helt stille og laver ingenting, - er det i sådanne øjeblikke vi oplever et fortroligt nærvær med os selv.

 

Det er i denne fortrolighed vi kan hente inspiration og kraft til livet udfordringer, og i dette nærvær at vi opdager glemte sider af os selv som kalder på os, kalder på forandring, og ønsker at blive brugt i vores liv.

 

 

Art of Fulfilment er en invitation til at udforske din kreativitet på en legende og alligevel dybdegående måde, for derigennem at udvikle dine ressourcer og kompetencer, både de sociale, kunstneriske og spirituelle.

 

Når vi udtrykker os gennem vores kreative jeg, - den skabende, inspirerede og intuitive del af os, - er vi også i kontakt med en indre impuls der giver retning og mening i vores liv. 

At udforske vores kreativitet kan vække livslyst, glæde og længsel, og bringe os i resonans med vores livsnerve. For de fleste er dette forbundet med indsigt, styrke, succes og gennemslagskraft.

At skabe og dele med andre hvad vores hjerte er fuldt af, er en stor glæde, der giver selvtillid og overskud i hverdagen.

 

På træningsforløbet vil udforske mangfoldigheden af vores kreative udtryk, og lære at bruge os selv og vores talenter frit, så vi hver især kan bidrage med vores unikke gave til den helhed vi i livet er en del af.

 

 Art of Fulfilment inspirerer dig til at forelske dig i selve livet, og skabe det liv du virkelig brænder for. Du lærer at lytte til dit hjerte og får redskaber til at søsætte dine idéer og manifestere dine drømme.

 

Du vil finde en tryg ramme til at udfolde din kreativitet og til at udvikle dig som menneske. Du vil lære at håndtere det svævende begreb – den kreative kraft – og lade den være en inspirationskilde i dit liv, dit arbejde og i dine relationer.

 

 

 


 
copyright © MediaDirekt.dk -  Rentemestervej 80  2400 København NV.  DK -  tlf. 70 23 23 30 -   scene1@scene1.dk   -  www.scene1.dk